The Batman - Part II's skurk er "aldrig rigtig blevet forsøgt i en film før"

Matt Reeves ønsker også at fokusere mere på Bruce Wayne.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-09-19

The Batman - Part II er måske stadig mere end to år væk, men nu hvor Matt Reeves har færdiggjort manuskriptet og sigter efter at begynde optagelserne næste år, ser det ud til, at flere detaljer snart vil begynde at slippe ud. Efterfølgerens skurk er allerede fastlagt, og selvom vi ikke ved, hvem det er, kom Reeves med en lille drilsk antydning.

Under et interview med Josh Horowitz ved Emmy-uddelingen sagde Reeves, at skurken i The Batman - Part II har "never really been done in a movie before." Det betyder sandsynligvis, at vi hverken får at se The Joker, Bane eller måske endda Mr. Freeze, da Arnie trods alt allerede har dækket den rolle. Kigger man på Batmans imponerende galleri af skurke, er der dog stadig et hav af figurer, som aldrig har fået en filmatisering. Killer Croc ligger lige for at gætte på, det samme gør Hush - eller måske noget nyere som Court of Owls.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=j9mdvzqLT_Y</social>

Reeves bekræftede også i interviewet, at The Batman - Part II ikke bliver en del af DCU (øv), og at denne film vil have større fokus på Bruce Wayne, da den første film brugte meget af sin tid på Batman. Om vi får mere at se til "Battinson" er uvist, men selvom Reeves ønsker at fortsætte sagaen, ved han endnu ikke, om The Batman Part III nogensinde bliver til noget.

The Batman: Part II får premiere den 1. oktober 2027.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage