Capcom fremviser hele deres portefolie af kommende spil i næste uge

Mere om Pragmata og Requiem, blandt andet!
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-09-22

Næste uge udvikler sig stille og roligt til et sandt gaming-mekka. Allerede nu er der annonceret flere showcases i forbindelse med Tokyo Game Show, heriblandt fra Xbox, Ryu Ga Gotoku Studio, Konami og Annapurna, og der går allerede rygter om, at Sony også har noget i ærmet. Nu melder Capcom sig også på banen.

Den japanske udgiver har nemlig afsløret, at de afholder et Online Special Program i næste uge. Showet finder sted 24. september kl. 15:00 BST/16:00 CEST, og her kan vi forvente et nærmere kig på flere af Capcoms største kommende spil.

Listen tæller blandt andet:

Pragmata Mega Man Star Force Legacy Collection Street Fighter 6 - Year 3 Onimusha: Way of the Sword Monster Hunter Wilds - Free Title Update 3 Monster Hunter Stories 3: Twisted Reflection

Og hvad med Resident Evil Requiem, tænker du måske? Der er ganske vist ingen officiel bekræftelse på, at spillet dukker op, men et nyligt rygte peger på, at vi får en opdatering i næste uge - og muligvis også en afsløring af en elsket figur, der vender tilbage.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage