Netflix sigter angiveligt efter at købe Warner Bros.

Dette move ville ændre branchen for evigt, hvis det altså skete.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-09-22

Rygterne har svirret i noget tid om at Warner Bros. Discovery, der i sig selv er et resultat af en sammensmeltning, er interesseret i at lade sig købe. Først var Paramount og Skydance interesserede, men nu er der åbenbart en helt ny spiller der har meldt sig på banen.

I et ret chokerende twist siger både Puck News og Collider at Netflix har vist interesse i at købe Warner Bros. Discovery, og dette rygte har for nylig fået ben at gå på fordi Netflix' CEO Ted Sarandos blev set til en boksekamp i Las Vegas sammen med Warner Bros-chef David Zaslav.

Rapporten siger yderligere at Netflix angiveligt kun skulle være interesseret i filmstudiet og streamingtjenesten, altså tilsyneladende ikke Warner Bros. Interactive.

Samme rapport siger dog stadig at Paramount-chef David Ellison stadig er interesseret, og at det kan resultere i en budkrig af dimensioner, eftersom prisen på hele Warner Bros. Discovery forventes at være astronomisk.

"Whatever the case, a potential move to Netflix would represent a seismic shift in the entertainment industry by putting at least some part of a Hollywood legacy company in the hands of a streaming-first giant," skriver de.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage