The Old Country er nærmest lige udkommet, men det lader ikke til at forhindre Hangar 13 i allerede at arbejde for fuld gas på sin efterfølger - hvis man skal tro de seneste rygter. Under en livestream afslørede Carina Conti, stemmeskuespillerinden bag Isabella Torris i The Old Country, at en ny mafiatitel allerede har fået grønt lys. Ingen yderligere detaljer blev delt, hvilket lader det helt store spørgsmål hænge og blafre i vinden, nemlig om det er den direkte efterfølger, eller om det næste spil i serien kommer til at foregå i en anden tid.
The Old Country blev, som mange ved, en af augusts mest indbringende udgivelser, en tiltrængt succes for udviklerne - og det har helt sikkert være med til at give grønt lys til endnu et spil i serien. Så uanset hvilken retning Hangar 13 vælger til det næste Mafia, er det bestemt gode nyheder for fans.
Hvilken æra håber du, at det næste Mafia vil udforske?
<social>https://www.youtube.com/watch?v=7doMj5TEtMA</social>