Google hyrer veteran som ledende spildesigner

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-05-03

Når man siger "Google" er spiludvikling næppe det første, der falder folk ind. Men det skal måske ændre sig. I hvert fald har Tech Crunch spottet, at Google har hyret brancheveteranen Noah Falstein som Chief Game Designer i firmaet.

Falstein har været i branchen siden 1980, og har blandt andet arbejdet for Lucasarts, 3DO og Dreamworks Interactive. Hvad han nu laver hos Google, står dog ikke helt klart.

Apple hyrede i sin tid spildesigneren Graeme Devine (7th Guest, Quake III Arena) til at gøre iOS-platformen mere spilvenlig, så måske skal Falstein gøre noget lignende for Android.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage