Irske Void Interactive, udvikleren bag SWAT simulatoren Ready or Not, har meddelt at de har fyret deres Community Manager, som går under navnet Kaminsky, efter en uheldig kommentar om mordet på Charlie Kirk på spillets officielle Discord.
Kommentaren faldt efter at Kaminsky blev spurgt ind til, om der ville blive tilføjet forskellige versioner af Kirks navn til listen over filtrede ord på Discord serveren og hans kommentar til det var: "Funny you mention that because me and my roommate are literally just talking about him getting shot. All I have to say is: Nothing of value was lost".
Funny you mention that because me and my roommate are literally just talking about him getting shot. All I have to say is: Nothing of value was lost.
- Ready or Not Community Manager, Kaminsky
Denne kommentar spredte sig hurtigt til Reddit og forskellige andre SoMe kanaler og der opstod hurtigt et krav om at få Kaminsky fyret. Void Interactive tøvede ikke og fik hurtigt fjernet personen fra Discord serveren og fra deres website og udsendte for få dage siden beskeden om, at deres Community Manager var blevet fyret og at de ikke deler personens holdninger og synspunkter.
Kaminsky er ikke den eneste i spilindustrien, der er blevet fyret for kommentarer om mordet på Charlie Kirk. Vi har tidligere rapporteret om Drew Harrison fra Sucker Punch, der blev fyret for en Charlie Kirk kommentar på Bluesky og faktisk har ProbablyMonsters, udvikleren af Storm Lancers også netop fyret en medarbejder for kommentarer der "were offensive and violated our social media policy".
Hvad tænker du om reaktionerne fra Void Interactive og Sucker Punch? Er det en panisk reaktion, fordi at hele situationen omkring Charlie Kirk er så betændt, eller er det blot rettidig omhu fra udviklerne at slå ned på medarbejdere, der ikke overholder virksomhedens SoMe politik?
<bild></bild>