Alle, der har spillet meget af Destiny 2 og gennemført nogle af spillets mest krævende endgame-udfordringer, ved, at Bungie tilbyder en belønningsplatform, hvor du kan fejre dine bedrifter med fysisk merchandise, såsom medaljoner og badges for at klare raids. Tydeligvis lader Sony, der nu ejer Bungie, sig inspirere af det her initiativ.
Vi siger dette, fordi noget, der kaldes Franchise Rewards, er blevet offentliggjort. Idéen går ud på, at spillere kan markere deres præstationer i Sony Interactive Entertainment-titler med ægte merchandise.
Systemet lanceres med en kampagne dedikeret til Ghost of Tsushima, hvor alle, der opnår (eller allerede har) enten Mono No Aware, et Gold Trophy eller Living Legend, et Platinum Trophy, kan gøre sig fortjent til belønninger, hvis de når det inden den 31. december 2025.
Det er dog ikke noget du får foræret, du får muligheden for at købe noget. Gold Trophy-ejere kan købe en T-shirt via tjenesten, mens Platinum Trophy-ejere kan erhverve en minde-pin. På den dedikerede Rewards-side- koster t-shirten 30 dollars/33 euro, og pin'en koster 25 dollars/28 euro.