Det seneste store Sonic-spil var Sonic X Shadow Generations, der udkom for knap et år siden. Det bestod i bund og grund af to separate titler: en remaster af Sonic Generations fra 2011 og et helt nyt eventyr med Shadow.
Mange fans har siden håbet, at næste store Sonic-titel ville blive en genindspilning af Sonic Adventure, men den idé blev skudt ned allerede i sommer af Sonic Team-chef Takahashi Iizuka (via Gamereactor).
I et nyt interview med BBC forklarer Iizuka, hvorfor han ikke ønsker at lave en Sonic Adventure-remake, og hvad han i stedet håber for næste kapitel i serien:
"Instead of using all that time and energy to remake a game that people have already experienced, we could make a brand new game instead. I think the team is really interested in taking that same amount of time and energy and effort to really bring a new experience to the players."
Han fremhæver desuden, at moderne teknologi gør det muligt for Sonic Team at skabe "richer, more complex, more interesting worlds." Alt tyder altså på, at det næste store Sonic-spil bliver en helt ny oplevelse med en større og mere ambitiøs spilverden.
Der er dog endnu ikke annonceret noget nyt Sonic-platformspil. Til gengæld udkom i forgårs Sonic Racing: Crossworlds - en Mario Kart-udfordrer med Sonic og vennerne, inklusive flere gæsteoptrædener fra figurer som Mega Man. Vores anmeldelse af det spil kan du læse her.