Det har taget lidt længere tid, end fans havde håbet, men snart er ventetiden forbi: Final Fantasy VII: Remake Intergrade er på vej til både Switch 2 og Xbox Series S/X. Switch 2-versionen er allerede blevet rosende omtalt af dem, der har prøvet den, og der er næppe tvivl om, at Xbox Series X kan håndtere spillet uden problemer - men hvad med den billigere Series S?
Windows Central tog en snak med instruktør Naoki Hamaguchi, hvor de netop kom ind på Series S og dens muligheder sammenlignet med de kraftigere formater. Hamaguchi virkede ikke det mindste bekymret - tværtimod var han imponeret over, hvad Microsofts lille maskine kan levere:
"In terms of hardware specs, I would say the Xbox Series S is actually quite solid in terms of spec. We didn't come across much of a processing challenge, but many of the challenges were more memory related. Optimization is something we were strongly cognizant of as we worked on the PC version as well. For Final Fantasy 7 Remake, we took some of the philosophies found in Nanite for Unreal Engine 5 and created our own solution for Unreal Engine 4. We were successful in delivering stable graphics there, and gain Steam Deck verification as well. We have been pretty proud of what we were able to achieve, even on lower spec systems."
Han understreger også, at Xbox-versionerne får hans fulde opmærksomhed, og beskriver sig selv som en ægte Xbox-fan:
"I'm definitely an Xbox fan myself. I'm going to do my best to make sure that Square Enix can continue to reach a wider audience, including Xbox."
Final Fantasy VII: Remake Intergrade udkommer til både Switch 2 og Xbox Series S/X i januar. Resten af trilogien vil ligeledes finde vej til disse platforme med tiden.