EA og FIFA (Fédération Internationale de Football Association) har netop forlænget deres licensaftale til 2022. Som led i aftalen beholder EA SPORTS de eksklusive rettigheder til at udgive FIFA-brandede fodbold- og managerspil.
Derudover har EA SPORTS de eksklusive rettigheder til at udgive det officielle FIFA World Cup-spil og fastholder sin status som samarbejdspartner i forbindelse med FIFA Interactive World Cup.
En aftale begge parter ganske sikkert kan være tilfredse med forlænges, da den sidste udgave i FIFA-serien, FIFA 13, på nuværende tidspunkt har solgt svimlende 14,5 millioner eksemplarer.