Det lader til, at John Wick-franchisen vil leve videre, til trods for at det måske ikke bliver gennem Wick selv. Ballerina blev ikke den succes studiet bag havde håbet på, men de har åbenbart et nyt skud i bøssen parat.
Manuskriptforfatter Austin Everett har skrevet et originalt manuskript sat i John Wick-universet, som kombinerer det vilde vesten med hærdede samuraier. I et interview med Variety ville Everett ikke afsløre meget mere, men idéen vil garanteret få John Wick-fans til at glæde sig.
Det virker usandsynligt, at Keanu Reeves vil være involveret i projektet, da både samurai- og western-elementerne får os til at forestille os en slags periodisk actionfilm, hvor kampknive og maskingeværer byttes ud med katanas og revolvere. Da projektet kun har et manuskript tilknyttet, skal man ikke forvente at høre meget om det lige foreløbigt, men det ser ud til, at John Wick-universet bliver endnu større.