Prøv Black Ops 2-multiplayer gratis i weekenden

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-05-10

Selvom du måske ikke har købt Call of Duty: Black Ops 2, så kan du denne weekend prøve spillets multiplayer-del kvit og frit på PC. Alt du skal gøre er at logge på Steam, og så skulle spillet meget gerne ligge i dit bibliotek.

Ved samme lejlighed er der også dobbelt op på XP i spillet, og det er uanset hvilken platform, man spiller det på. Bliver du fanget af den gratis smagsprøve, der er 33 procents rabat på Black Ops 2 på Steam hele weekenden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage