Halo-serien er blevet et stort hit hos Netflix

Men det er stadig usikkert om Netflix har egentlig ret til at producere nyt materiale.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-06

Halo blev et moderat hit ovre hos Paramount+, men aldrig stort nok til at kunne sikre endnu en dyr, tredje sæson, så derfor blev den lukket ned. Men for nylig har begge sæsoner fået et nyt hjem hos Netflix, og det er selvom at det endnu er uvist præcis hvilken aftale der er indgået med filmselskabet Paramount, Netflix og Microsoft.

Men serien er et stort hit på Netflix i blandt andet USA, og som IGN skriver strøg den øjeblikkeligt op på først en fjerde- og så en tredjeplads blandt de mest sete serier på platformen overhovedet.

Dette kunne betyde at seriens popularitet er stor nok til at kræve et ekstra eftersyn i forhold til produktionen af en ny sæson, noget som showrunnerne tidligere har vist interesse for, skulle det komme på tale.

Men igen, vi ved ikke hvilken slags aftale der er på bordet, og det er ikke blevet formelt bekræftet at Netflix har vist interesse i at producere mere - overhovedet.

Ville du være interesseret?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage