Det er tydeligt, at Microsoft tror på at Cloud Gaming bliver det helt store i fremtiden - og når man ser på, hvordan det er gået i filmindustrien, så kan det være de har fat i den lange ende her.
I deres seneste og upopulære restrukturering af Game Pass, har Xbox Cloud Gaming også fået en central placering, da den nu er inkluderet i alle Game Pass abonnementstyper og nu rapporterer Tom Warren fra The Verge, at en gratis version Xbox Cloud Gaming med reklamer kan være på vej.
Kilder tæt på Microsoft siger til The Verge, at Microsoft internt tester reklame-baseret spil-streaming, hvor man kan streame udvalgte spil man evt. ejer, Free Play Days spillene og Xbox Retro Classics spil uden et Game Pass abonnement.
De anonyme kilder oplyser, at der testes flere forskellige varianter af den gratis tjeneste, for eksempel at der før hver spilsession vises 120 sekunder reklamer, eller en at der sættes en grænse på 1 times sammenhængende spil, med op til 5 timers gratis spil om måneden. Disse kan naturligvis ændre sig, når og hvis tjenesten bliver lanceret.
Den reklame-baseret version af Xbox Cloud Gaming vil være tilgængelig på Xbox konsoller, PC, håndholdte enheder og via en webbrowser.
Xbox Cloud Gaming har netop forladt beta i, hvor Game Pass Ultimate medlemmer nu kan streame spil i 1440p oplysning med en bitrate op til 30Mbps. Premium og Essentian abonnenter er begrænset til 1080p og en bitrate på 12Mbps.
Den reklame-baseret version af Xbox Cloud Gaming har været undervejs i lang tid, da Microsoft Gaming CFO Tim Stuart for næste to år siden nævnte den og Microsoft har hele tiden gjort det klart, at de ville gøre Xbox Cloud Gaming mere tilgængeligt - og det er denne gratis udgave et tydeligt tegn på.