Digimon Story: Time Stranger rammer 84.000 samtidige spillere på Steam

Selvom spillet hører til i lidt af en niche, så er det kommet forrygende fra start.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-07

Digimon har altid virket som en serie, der stod solidt plantet på andenpladsen - eller måske endda tredje eller fjerde - i forhold til Pokémon. Men det nye kapitel i Digimon Story-serien viser tydeligt, at der stadig er masser af fans, som er ivrige efter at kaste sig ud i et nyt RPG-eventyr.

I skrivende stund har Digimon Story: Time Stranger opnået 84.458 samtidige spillere på Steam ifølge SteamDB. Det gør spillet til det tredje mest spillede JRPG på platformen - kun overgået af Metaphor: ReFantazio og Granblue Fantasy: Relink. Det betyder, at det har overhalet store serier som Persona og Final Fantasy i antal spillere på Steam.

Digimon Story: Time Stranger har også knust tidligere spil i serien. Digimon Survive nåede eksempelvis kun omkring 6.000 samtidige spillere ved lanceringen, mens Digimon Story: Cyber Sleuth lå endnu lavere med blot 3.000.

Lige nu nyder spillerne spillet på Steam, hvor det har fået vurderingen "Very Positive". Vi var dog ikke helt så begejstrede i vores egen anmeldelse, hvor vi mente, at historien var ret basal i forhold til det potentiale, den kunne have haft.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage