Sega søger aktivt efter personale til en "ny stor online titel"

Og det er tilfældigvis det samme hold, der lavede Phantasy Star Online 2, der står bag udviklingen.
Tekst: Jonas Mäki
Publiceret 2025-10-07

Som du måske ved, har Sega i øjeblikket travlt med at genbesøge sin historie og planlægger at genoplive flere af sine mest klassiske spilserier i de kommende år. Vi ved allerede, at dette inkluderer titler som Crazy Taxi, Ecco the Dolphin, Golden Axe, Jet Set Radio, Streets of Rage og Virtua Fighter - og nu har vi måske fået et lille hint om endnu et projekt.

Ifølge Sega Informant er Sega nemlig på udkig efter en ledende animator til at arbejde på en "ny stor online-titel." Det pågældende spil er endnu ikke blevet annonceret, men det vides, at det vil blive udviklet i Maya og Unreal Engine. Det er stort set alt, hvad vi ved på nuværende tidspunkt - bortset fra, at Sega 3rd Development Division står for udviklingen.

Og hvilket hold er det så? Jo, det er de samme folk, der tidligere stod bag Phantasy Star Online 2: New Genesis og andre Phantasy Star Online-relaterede projekter.

Selvfølgelig kan det vise sig at være noget helt nyt, men for dem, der håber på livstegn fra Phantasy Star Online-serien, kombineret med Segas nylige ønske om at genoplive sine klassiske mærker, giver det her bestemt grund til optimisme.

<social>https://x.com/SEGAInforment/status/1975218514077372773</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage