Elon Musk siger at hans "xAI"-spilstudie vil udgive et "great AI-generated video game" inden udgangen af 2026

Vi afventer med spænding.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-09

Skulle du have lykkelig glemt det, så grundlagde Elon Musk for noget tid siden et software-studie ved navn "xAI", der blandt andet har lavet AI-tjenesten "Grok". Han har tidligere lovet af xAI også vil udvikle og udgive spil skabt via disse værktøjer, og nu er han stor i slaget omkring både tempo og kvalitet.

I en relativt kort besked på X lover han, at xAI vil udgive deres første AI-genererede spil i udgangen af 2026, og at dette vil blive "great". Beskeden kommer som en kommentar til en bruger der påstår at Grok vil skabe fremtiden spil, men det dertilhørende klip, hvor det ligner en soldat nærmest skøjter, og hvor aiming-down-sights-animationen er mindre end overbevisende, har også skabt hån fra kritikere i kommentarsporet.

Du kan selv se Musks besked herunder, og vi afventer med spænding hvad det er Grok reelt set kan generere indenfor et års tid.

xAI har i øjeblikket en stilling åben for en enkelt "Video Game Tutor", der skal hjælpe Grok med at lave "engaging, fun, innovative video games, enabling users to explore AI-assisted game design and fostering advancements in interactive entertainment through accurate annotations and iterative testing."

<social>https://x.com/elonmusk/status/1975064769729327545</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage