Efter at EA Sports og FIFA gik hver til sit, fortsatte FIFA-spilserien under navnet EA Sports FC. Nu arbejder FIFA dog på at skabe deres egne fodboldspil: de har allerede annonceret et nyt arkadespil, FIFA Heroes, med maskotterne fra VM 2026. For fans, der foretrækker en mere realistisk fodboldoplevelse, har FIFA indgået et samarbejde med UFL - det gratis fodboldspil fra Strikerz Inc.
Spillet blev opdateret i fredags (content update 0.67.2) med Adidas Mundial Team Pass, som byder på bolde fra tidligere VM-slutrunder - blandt andet Fevernova fra VM 2002, Jabulani fra VM 2010 og Brazuca fra VM 2014 - samt spillertrøjer og endda et nyt stadion inspireret af Trionda, bolden fra VM 2026, der blev afsløret af FIFA i sidste uge.
<social>https://x.com/adidasfootball/status/1974052758778007883</social>
Den bedste nyhed er dog, at selve Trionda-bolden vil være gratis for alle spillere i løbet af oktober - man behøver altså ikke købe Team Pass for at få den.
Andre genstande i Team Pass inkluderer tre Franz Beckenbauer Legend Cards, der repræsenterer forskellige højdepunkter fra fodboldikonets karriere. Beckenbauer gik bort i 2024.
UFL er tilgængeligt nu som et free-to-play-spil på PS5 og Xbox Series X|S. Det bliver spændende at se, om FIFA i de kommende måneder leverer mere indhold til spillet for at kunne tage kampen op med EA Sports FC...