Laura Fryer var med til at bygge Xbox-platformen - hun var med helt fra starten af. Hun ved en hel del om konsolplatforme, og måske mest relevant, så har hun lavet en Youtube-kanal, hvor hun blandt andet kritiserer Xbox for at misforstå grundlæggende principper indenfor konsolbranchen.
Det skal dog siges, at dette "bare" er hendes holdning til initiativer som Play Anywhere og hvordan forholdet bør være mellem salg af hardware og det at eje et lukket loop. Vi ved ikke endnu om hvorvidt konsollens dage alligevel ville være talte med teknologisk udvikling, men vi ved dog at Fryer ved hvad hun taler om.
I en ny video siger hun blandt andet at det faktum at du kan spille Xbox-spil på enhver platform betyder at der er forøget tvivl om hvad platformen egentlig er, og skal kunne:
"'This is an Xbox' is destroying all of the brand value built over the years. It was meant to be an inclusive message where everyone is welcome, but it ended up hollowing out the brand, because if everything is an Xbox, then nothing really is."
Hun slår også fast at det ikke som sådan er noget problem at hardware-salget halter, fordi det handler om langt mere end et egentlig salg af en konsol:
"Xbox wasn't created to sell hardware. It was about creating a closed loop where Xbox owned the customer relationship and the developer relationship. It was bigger than just one product."
Naturligvis har hun heller ikke noget pænt at sige om de nylige prisstigninger på Game Pass, og kalder det "greed over gaming", og pointerer at særligt Ultimate ikke længere er den gode "deal" det engang var.
Hvad synes du?
<social>https://www.youtube.com/watch?v=WGh1-W-nYQA</social>