Xbox Series X er tilsyneladende ved at forsvinde fra hele Europa

Der findes dog stadig enkelte markeder hvor de er på lager.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-14

For et par uger siden kunne vi rapportere via udtalelser fra blandt andet Power og Elgiganten, at Xbox Series X stort set er utilgængelig i Danmark, og at ingen webshops eller fysiske butikker, inklusiv Microsoft selv, har konsollen på lager.

Dette er tilfældet i stort set hele Skandinavien, men det har tilsyneladende spredt sig til hele Europa. Den observante ResetEra-bruger Windrunner Sly har kigget nærmere på lagerbeholdning i en række europæiske stormarkeder, og kan konstatere at det stort set er umuligt at finde en Series X i Spanien, Italien, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig og en række andre.

Der findes dog fortsat europæiske markeder, hvor det på lettere officiel vis er muligt at skaffe en konsol, såsom Tyskland og England, men det virker som om at dette er en ret bevidst retræte fra de markeder Microsoft ikke ønsker at fokusere på.

Vi mangler fortsat en officiel udtalelse fra Microsoft, noget vi har spurgt adskillige gange efter over det seneste stykke tid, men endnu ikke har fået.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage