Apple TV+ rebrands officielt

De dropper nu "+", og siger at de starter ud med en "vibrant new identity."
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-15

Apple TV+ gennemgår i øjeblikket en rebranding - men der er i virkeligheden ikke så meget, der ændrer sig. Den seks år gamle streamingtjeneste kommer fremover blot til at hedde Apple TV (hvilket, ifølge de fleste, nok allerede var det navn folk brugte i forvejen).

"Apple TV+ is now simply Apple TV, with a vibrant new identity," udtaler Apple i en pressemeddelelse i forbindelse med premieren på F1 på tjenesten (via Variety). Apple har ikke ønsket at kommentere yderligere på ændringen.

Det er langt fra første gang, at en streamingtjeneste vælger at ændre navn eller udtryk. Bare se på HBO Max, der nærmest konstant har justeret både navn, logo og branding under Warner Bros.' ejerskab.

Apple TV+ - eller blot Apple TV, som det nu officielt hedder - blev lanceret i november 2019 og har siden leveret en række serier og film med store stjerner foran kameraet. På trods af de mange A-list-navne har Apple TV dog først for alvor fundet sin egen identitet i de senere år med successer som Severance, Slow Horses og The Studio.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage