Kommer vi til at se mere til Morpheus i fremtiden? Det er det spørgsmål, fans stiller, og selvom karakteren optrådte i den fjerde Matrix-film, Resurrections, var det i form af Yahya Abdul-Mateen II, der overtog rollen og - på nogle måder genopfandt den.
Men i et nyligt interview med Variety afslørede Laurence Fishburne, at han ikke helt har lukket døren og faktisk godt kunne se sig selv vende tilbage til rollen. Det vil sige - hvis manuskriptet er godt.
"It depends on how good it is, really, If it's great, then yeah, if it makes sense. I don't know if it makes sense."
Ifølge Fishburne kan det også koges ned til, hvem der er involveret i projektet, samt det overordnede potentiale. Han nævnte også, at han engang forsøgte at blive involveret i The Matrix Resurrections, men at produktionsholdet afviste ham. Omend på det, han beskriver som "on good terms".
"I reached out, It just didn't pan out. I said 'Thank you very much,' And Lana Wachowski said, 'Thank you very much, I'll think about it,' and that was that"
Så spørgsmålet er, om du kunne tænke dig at se en femte Matrix-film med Fishburne i hovedrollen?