Naughty Dog har en tendens til at producere trilogier (med et par spin-offs). Vi så det med både Crash, Jak og Drake, og noget tyder på, at vi får det at se med The Last of Us.
Sony har netop sikret sig domænerettighederne til The Last of Us 2 og The Last of Us 3. Det behøver som altid ikke at betyde særligt meget, men alligevel kan vi ikke lade være at stille spørgsmålet: Mon det bliver til PlayStation 4?
The Last of Us er en PlayStation-eksklusiv titel nøjagtig som vi så det med Uncharted-serien. Her skal du kæmpe for overlevelse i en dystopisk fremtidsverden inspireret af Orwell og zombier. Spillet er netop gået guld og udkommer den 14. juni til PlayStation 3.