Denne uge har vi en skarp opdeling mellem de fire nye titler. På den ene side har vi stortitlerne Battlefield 6 og Pokemon Z-A, og på den anden Keeper og Absolum. Godt nok er netop Keeper udgivet af Microsoft, men det betyder ikke, at Double Fine er blevet konforme og kedelige. Heldigvis!
Størstedelen af episoden er dedikeret til denne kvartet, så hvis du har ventet på at høre om Magnus og Lasses beskidte kampe på slagmarken eller Ketils sofa coop-sessioner i Absolum, er der godt nyt.
Vi har dog også tid til at genbesøge et segment, vi havde premiere på nogle afsnit tilbage. Denne gang er det Lasse, der har fundet to anmeldelser fra henholdsvis Magnus og Ketil frem, som han er stærkt uenig i.
Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible. Vi vil sætte stor pris på, hvis du efterlader en anmeldelse, når du alligevel er inde og lytte.
Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.