"Blue, I am. Smurf, I am not." Når vi tænker på mærkelige små grønne fyre, er Yoda toppen af poppen. Han taler sjovt, er lille og har lige så mange rynker som ti bedstefædre. Men i det oprindelige koncept for hans introduktion i The Empire Strikes Back var Yoda faktisk blå.
Ifølge arkivmateriale, der er blevet gennemgået af The Guardian (og opsnappet af GamesRadar), ændrede Yodas farve sig flere gange i konceptfasen. I det første manuskript blev han faktisk beskrevet som blålig.
På et tidspunkt besluttede man dog, at han ikke skulle være blå, og at dukken, der blev lavet til rollen, i stedet skulle være grøn. Hvad der præcist lå bag den beslutning, vides ikke, men tidlige billeder af Yoda viser også en markant anderledes figur end den, vi kender i dag. Han havde en slankere krop, længere hår - og manglede den særlige talestil, som senere blev hans kendetegn.
Tror du, en blå Yoda kunne have fungeret?