Efteråret er over os, og hvad er bedre end at hygge sig på sofaen med en god gyserfilm? Endnu bedre er, at filmen er en af årets mest anerkendte film, nemlig Weapons fra Zack Cregger. Som nogle af jer måske allerede er klar over, foregår filmen i en lille amerikansk by og centrerer sig om den mærkelige og pludselige forsvinden af en flok skolebørn.
Weapons blev et hit, da den havde premiere tilbage i august og har indtjent mere end 260 millioner dollars på verdensplan. Og da den nu kommer på HBO den 25. oktober, kan endnu flere mennesker nyde og opdage den hjemsøgende og rystende historie, som fortalt af Cregger og hans team. Her på Gamereactor hyldede vi den som "en genialt fortalt gyserperle, som du bare ikke må gå glip af". Og hvis du af en eller anden grund ikke har læst anmeldelsen endnu, så gør det.
Skal du se Weapons, når den kommer senere på måneden på HBO?