Rapport: Nintendo øger produktionen af Switch 2-konsoller

Analytikerens estimater for det første regnskabsår ser ud til at have været for lavt forhold til hvor populær konsollen er blevet.
Tekst: Jonas Mäki
Publiceret 2025-10-18

Nintendo Switch 2 sælger godt og salget fortsætter med at tage fart og nu rapporterer Bloomberg, at Nintendo har øget produktionen af Switch 2 enheder yderligere.

Tidligere er det blevet estimeret, at der ville blive solgt 15 millioner konsoller i løbet af det første år, hvilket er meget flotte tal, men nu har Nintendo sat tempoet op og forsøger at få 25 millioner konsoller ud af døren inden den 31. marts næste år. Nintendo "vil sandsynligvis let kunne overgå analytikernes estimater for salget på 17,6 millioner enheder i regnskabsåret", og i stedet fortæller Bloomberg, at 20 millioner af disse producerede konsoller vil blive solgt til slutkunder i dette regnskabsår - mens resten vil være starten på det næste, som kan vise sig at være endnu bedre.

Nyheden fik aktiekursen til at stige mere end 2%. Salget går stadig utroligt godt, men tempoet i spiludgivelserne er lidt langsomt, noget de forhåbentlig vil kunne rette op på i 2026.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage