Den visionære mand bag den højt elskede galakse langt, langt borte har for længst distanceret sig fuldstændigt fra sin legendariske kreation. George Lucas' fokus ligger nu et helt andet sted - på et nyt passionsprojekt, der samtidig er et af hans mest ambitiøse og dyre: at bygge og kuratere sit eget museum.
I et nyt interview med The Wall Street Journal taler Lucas åbent om den følelsesmæssige uro, han oplevede, da han solgte Star Wars til Disney. En beslutning, han overvejede længe, men som han til sidst mente var den rigtige. I dag indrømmer han dog, at Star Wars slet ikke længere fylder i hans tanker.
I stedet bruger han al sin energi på sit museumsprojekt til en værdi af en milliard dollars - et projekt, han beskriver som langt mere krævende end at lave film. Indtil videre har det allerede kostet ham omkring en fjerdedel af det, han tjente på salget af Star Wars.
"Disney took it over and they gave it their vision. That's what happens. Of course I've moved past it. I mean, I've got a life. I'm building a museum. A museum is harder than making movies."
Lucas delte også, hvorfor han i sin tid valgte netop Disney som køber. Han erkendte, at filmbranchen var på vej ind i en ny æra med streaming som omdrejningspunkt - en udvikling, han ikke ønskede at være en del af. Derfor besluttede han at give slip og gå videre.
Hvad mener du - tog George Lucas det rigtige valg, da han solgte Star Wars til Disney?