Hvad der driver mennesker til vold er et uhyre komplekst spørgsmål, men selvom forskning gang på gang har vist stort set ingen forbindelse mellem voldelig adfærd og voldelige spil, så retter politikere hele tiden søgelyset imod spil som værende en åbenlys grund til voldelig adfærd.
Mexico er nu tæt på et ret vildt skridt i retning af at slå ned på voldelige spil, nemlig at introducere en specifik beskatning udelukkende på de voldelige spil som regeringen anses som værende stødende. Som GameRant skriver har Mexicos Chamber of Deputies nu godkendt lovforslaget, som en del af en større pakke, der introducerer en 8% beskatning på disse spil.
Forslaget er ikke godkendt endnu, og skal tages op i det mexicanske senat først, men det antages faktisk at hele lovforslaget godkendes.
Man ville kunne argumentere for at Mexico står i en særskilt situation med en mordrate der er uhyre høj, faktisk 100 per 100.000 indbyggere i 2022. Den er godt nok lavere i dag, men som GameRant også skriver er der sået tvivl om den egentlig er det, når man sammenligner med antallet af forsvindinger, også.
Forslaget går efter de spil der markeres som C (18+) og D (adult-only), aldersmærkninger der defineres af det mexicanske System of Equivalences of Video Game Content Classification. Som beskrivelse af forslaget skriver de at "recent studies have found a relationship between the use of violent video games and higher levels of aggression among adolescents, as well as negative social and psychological effects such as isolation and anxiety."