Det lader til at Lana Del Rey står bag temasang til 007 First Light

Hun har faktisk tidligere utrykt interesse i at skrive netop en Bond-sang tidligere.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-21

Selvom vi i 007 First Light får lov til at styre Bond, mens han arbejder sig op for at tjene sin rang og sit ry blandt verdens bedste spioner, er der stadig tale om en ægte James Bond-oplevelse. Og det betyder naturligvis, at spillet skal have sit helt eget tema - og nu tyder noget på, at vi måske har fundet ud af, hvem der står bag.

Ifølge fanfællesskabet for Lana Del Rey på Reddit har kunstneren registreret en ny sang med titlen First Light hos American Society of Composers, Authors and Publishers. Det kunne naturligvis være en tilfældighed, at Lana Del Rey er på vej med en sang, der deler navn med spillet - men ser man lidt nærmere, har hun faktisk en historik med Bond-universet.

Lana Del Rey skrev nemlig en sang til Spectre, som dog ikke blev valgt som filmens officielle tema. Hun udgav senere sangen med titlen 24, og afslørede samtidig, at Sam Smiths Writing on the Wall blev valgt i stedet.

Alt dette peger i retning af, at Lana Del Reys First Light kunne have forbindelse til spillet - men da intet endnu er bekræftet officielt, er det stadig muligt, at der blot er tale om en stor, veltilrettelagt tilfældighed. Ikke mindst fordi Del Rey snart udgiver et nyt album.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage