Tero Virtala har ledt studiet Remedy gennem nogle ret solide spillanceringer, deriblandt det kritikerroste Alan Wake 2. Det er desuden også under hans lederskab at studiet for første gang har eksperimenteret med multiplayer og live-service, men sidstnævnte er måske også en af grundene til at han nu træder tilbage.
I en meddelelse bekræfter Remedy at Virtala nu takker af efter ni år på posten, og at han for nu erstattes af Chief Product Officer, Markus Mäki. Det er ikke meningen at Mäki skal beholde stillingen, men at en ny CEO skal findes på sigt. Han siger øvrigt dette om Virtalas afsked:
I" want to thank Tero Virtala for his substantial contribution to the management of Remedy since 2016. I personally thank Tero for good cooperation and wish him all the best for the future."
Selvom vi ikke ved noget om hvorfor Virtala træder tilbage, så kommer dette relativt kort efter at Remedy måtte informere investorer om et større tab associeret med lanceringen af FBC: Firebreak, der udkom tilbage i sommers, og som ikke har fået den nødvendige opmærksomhed, også til trods for ressourcer afsat til at imødekomme kritikpunkter.