Vi har rapporteret ret omfattende om især den næste Xbox på det seneste, hvor både meget pålidelige insidere og Microsoft selv har givet næring til rygter om, at der er tale om ekstremt kraftfuld hardware. Men PlayStation 6 er også på vej, og der florerer ligeledes en del rygter herom.
En person, der med rimelighed må formodes at have en vis indsigt, er den tidligere PlayStation-chef Shuhei Yoshida, som i mange år stod i spidsen for Sonys Worldwide Studios. Han forlod dog Sony tidligere i år og er derfor nu mere fri til at udtrykke sine meninger om branchen - hvilket er præcis, hvad han gjorde i et Skill Up-interview (tak til Eurogamer), hvor han udtalte, at Sony ikke kan fortsætte som hidtil med PlayStation 6:
"I have zero you know information about their brand but clearly they just cannot do the same thing they have been doing, increasing the graphics power and providing the high-end experiences. You know, they might just do that, but still... that feels like a niche audience right now."
Han håber dog, at PlayStations nye, noget yngre ledelse vil turde tage nye skridt.
"Up until Jim Ryan, it has always been our generation, the first generation of PlayStation, leading the company. Now [Hideaki] Nishino and Hermen [Hulst] are a much younger generation, so they can do something disruptive; they don't have to follow what [the company has] been doing. It's super interesting their next step."
Hvad det konkret kan betyde, kan vi kun spekulere i, men der går udbredte rygter om en bærbar PlayStation 6. Det er dog også muligt, at Sony har helt andre overraskelser i ærmet. Så sent som i august udtalte Sonys senior vicepræsident Sadahiko Hayakawa, at "vi bevæger os væk fra en hardware-centreret forretningsmodel mere til en platformsvirksomhed, der udvider fællesskabet og øger engagementet," hvilket muligvis kan give et fingerpeg om, hvad virksomheden planlægger for næste generation.
Uanset hvad har Yoshida fuld tillid til sine tidligere kolleger:
"Sony and Mark Cerny, they are so brilliant in designing and devising, creating systems that people can really enjoy. Hopefully they have been cooking something that we don't know about."