Starfield-systemdesigner: "Bethesdas arv overskyggede spillet"

Bruce Nesmith er stolt hans eget, og holdets, arbejde.
Tekst: Jonas Mäki
Publiceret 2025-10-23

Starfield blev generelt godt modtaget, da det udkom i 2023 - men mange mente stadig, at det lå et trin under Bethesdas helt store serier som Elder Scrolls og Fallout. Måske skyldes det netop, at det var Bethesda, der stod bag, og at spillet derfor automatisk blev målt mod nogle af de mest ikoniske rollespil nogensinde.

Det er i hvert fald, hvad Bruce Nesmith, tidligere systemdesigner hos Bethesda og en af nøglepersonerne bag Starfield, selv mener. I et interview med FRVR siger han, at spillet måske ikke når samme højder som Fallout eller Elder Scrolls, men stadig er et projekt, han er stolt af:

"I think it's a good game. I don't think it's in the same caliber as the other two, you know, Fallout or Skyrim, or Elder Scrolls rather, but I think it's a good game. I worked on it, I'm proud of the work I did. I'm proud of the work that the people I knew did on it. I think they made a great game."

Han peger dog på, at modtagelsen måske havde været anderledes, hvis Starfield var kommet fra et andet studie:

"If the same game had been released by not Bethesda, it would have been received differently."

Ifølge Nesmith er en del af udfordringen også selve emnet - rummet:

"...space is inherently boring. It's literally described as nothingness. So moving through it isn't where the excitement is, in my opinion."

Han påpeger desuden, at de fremmede væsner og skabninger i spillet ikke spiller store nok roller og mest føles som kulisser, og at de proceduralt genererede planeter mangler den charme, man finder i håndskabte områder.

Alligevel har Starfield klaret sig stærkt - både kommercielt og med en aktiv modder-scene samt en stor udvidelse i ryggen. Men Nesmiths pointe er interessant: Hvis spillet ikke havde båret Bethesdas navn, ville det så være blevet mødt med mindre skepsis og flere åbne arme?

Hvad tror du - blev Starfield dømt for hårdt, fordi forventningerne simpelthen var for høje?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage