Amazon har angiveligt betalt bare $20 millioner for James Bond-rettighederne

Det er tilsyneladende mindre end Daniel Craig fik udbetalt for at medvirke i No Time To Die.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-24

Selvom det oprindeligt blev rapporteret, at Amazons James Bond-aftale var på omkring 1 milliard USD, tyder nyere finansielle oplysninger på, at Amazon i første omgang har betalt EON Productions omkring 20 millioner USD for de kreative rettigheder til franchisen.

Deadline har fået fingre i tallene, og i EON's egen finansrapport står der:

"On 20 February 2025, the company entered into an agreement for the sale of its interest in the Bond franchise, all associated assets as well as its subsidiary companies, B24 Limited and B25 Limited. The total consideration for the sale amounted to $20 million (USD),". Det er altså langt fra den milliard, medierne oprindeligt nævnte.

Det betyder dog ikke, at betalingerne stopper her. Deadline vurderer, at den samlede milliard muligvis kan opnås gennem efterfølgende betalinger eller aktieoptioner. De 20 millioner USD udgør altså kun en del af den samlede aftale.

Interessant nok giver Amazons fulde kreative kontrol over de kommende Bond-film anledning til, at instruktør Denis Villeneuve muligvis ikke får "final cut"-rettigheder, hvis Amazon ønsker ændringer i projektet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage