FIFA 14, Madden, UFC og NBA Live på vej til Xbox One

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-05-21

EA's Andrew Wilson var på scenen hos Microsoft her til aften for at meddele, at de har fire EA Sports-titler på vej til Xbox One: FIFA, Madden NFL, UFC og NBA Live. Alle fire spil vil udkomme inden for næste 12 måneder.

Alle fire titler er drevet af EA Sports Ignite, studiets nye spilmotor til sportsspil.

I det vi fristes til at kalde vanlig EA-stil, fik annonceringen selskab af en video fyldt med sportsfolk, der snakkede om spil. Derefter blev der vist en kort montage med gameplay-klip fra de fire titler.

Wilson lovede at vise meget mere snart - herunder eksklusivt indhold til FIFA Ultimate Team, kun på Xbox Live.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage