Phil Spencer siger at Xbox ser stigning i Japan grundet PC-vækst

Xbox' engagement i landet er steget 20% over hele økosystemet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-27

Phil Spencer har længe gjort det til en mission at bryde mere ind på den japanske spilscene, og selvom det ikke reflekteres i forøget salg af Xbox-konsoller, så har de dog fået foden indenfor på en anden måde - nemlig via PC.

I et interview med Famitsu siger Spencer nemlig, at selvom de ikke fremviser konkrete tal lige nu, så har PC-platformens vækst og voksende popularitet i Japan resulteret i forøget engagement med Microsofts "økosystem" i landet.

Mere specifikt peger han på en vækst på 20%, som fordeles imellem Xbox, PC og Cloud, men han peger specifikt på PC-markedets voksende tilstedeværelse som værende en faktor - vi forestiller os derfor at det engagement er PC-brugere i Japan der eksempelvis bruger Game Pass.

Det lader desuden til at de ønsker at investere yderligere i partnerskaber som med Ninja Gaiden 4 og det kommende OD.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage