The Fantastic Four: First Steps lander på Disney+ lige om lidt

Den seneste MCU-film har fået sin streaming-debut.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-27

Det er allerede tre måneder siden, at den seneste film i Marvel Cinematic Universe ramte biograferne. Som følge af, hvordan Marvel Studios-kalenderen endte med at se ud, udkom alle årets tre planlagte biograffilm inden midten af juli - og vi får ikke en ny, før tidligst juli 2026, når Spider-Man: Brand New Day får premiere.

Med andre ord må Marvel-fans væbne sig med tålmodighed og nyde de få film, der udkommer i denne periode - herunder The Fantastic Four: First Steps. Filmen har været ude i nogle måneder, og hvis du ikke nåede at se den på det store lærred - hvilket tilsyneladende ikke alt for mange gjorde, hvis man kigger på dens indtjening på 521 millioner dollars, kun en brøkdel af, hvad Marvel tidligere har præsteret - så får du snart chancen for at opleve introduktionen af Marvels First Family hjemme i stuen.

Disney+ har nu afsløret premieredatoen for streamingudgivelsen: The Fantastic Four: First Steps får premiere på tjenesten den 5. november. Om mindre end to uger kan du altså se filmen, som vi anmeldte tilbage i sommer.

<social>https://x.com/DisneyPlus/status/1981723669140513036
</social>

Har du tænkt dig at se The Fantastic Four: First Steps på Disney+?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage