Man skulle umiddelbart tro, at til trods for centrale forskelle i strategi og fremgangsmåde, så ville Microsoft stadig anse Sony og Nintendo som værende primære konkurrenter. Det kan være at de ikke går efter konsolsalget, men de går efter forbrugernes tid og penge, som de jo kan vælge at bruge på spil fra andre producenter, hvis disse anses som værende bedre.
Men det er ikke Xbox-afdelingen åbenbart forstår deres egen position. I et interview med New York Times siger en af de ledende skikkelser hos Xbox, Matt Booty, at det tværtimod er TikTok og film der er deres primære konkurrenter.
"We are all seeking to meet people where they are- Our biggest competition isn't another console... We are competing more and more with everything from TikTok to movies."
Det med at "møde forbrugerne hvor de er" hænger nok sammen med "This is an Xbox"-kampagnen, der netop pointerer at dit tv også er en Xbox, og at en smartphone også er det, så derfor vil de automatisk pludselig konkurrere med oplevelser der traditionelt opleves på sådanne platforme, som TikTok og film.
Hvad mener du om hans udtalelse?