Kratos' nordiske eventyr blev gjort færdig med God of War Ragnarök, men alle tegn peger i retning af at denne version af karakteren ikke er helt klar til at stille træskoene endnu. Tværtimod har rygter peget i retning af at Kratos nu skal op imod en anden mytologi, og mere specifikt den egyptiske.
I et interview med GamesRadar siger den ikoniske stemmeskuespiller bag rollen, Christopher Judge, at han er med lige meget hvad, og han kommer da også til at hentyde meget let til at Sony Santa Monica allerede har besluttet sig for hvad der skal ske:
"Because I became best known as Teal'c from Stargate, to go to Egypt would be a completion of my circle [...] But whatever is decided - wait... if there is another game, I have no doubt that no matter what pantheon it is, it will be great."
Ja, som du kan se stopper Judge sig selv midt i en slags bekræftelse, men lige meget hvad tænker vi at rygterne om den egyptiske mytologi holder stik.
Hvad tror du?