Det har stået lysende klart siden den første beta at Battlefield 6 ville blive en massiv succes, og siden da er det kun blevet tydeligere at denne gang, så har DICE og Battlefield Studios virkelig, virkelig skudt papegøjen.
Men her lidt efter lanceringen er det blevet endnu mere tydeligt at spillet måske ikke bare har haft en kanon lancering, men en historisk en. I et interview med The Game Business siger Circana-analytiker Mat Piscatella, at PC-salget er blandt "de bedste en premium-titel nogensinde har opnået i USA".
"We're not announcing sales just yet. But on an engagement basis, I have been impressed by its strength on PC. In terms of the user numbers, it is doing incredibly well. It's amongst the best we've ever seen for a premium game on PC."
Han siger faktisk at tallene på konsol er lidt under forventning, men at der er stadig er tale om en meget, meget solid lancering.