Japans anime-branche rammer rekord på $25 milliarder

Det er 3.84 trillioner yen - og viser enorm popularitet verden over.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-10-31

Mere og mere hører vi, at anime ikke længere blot er et nichefænomen, men i stigende grad appellerer til et bredere publikum - og tallene ser ud til at bakke det op. I 2024 nåede den japanske animeindustri et rekordniveau på 3,84 billioner yen, svarende til omkring 25 milliarder amerikanske dollars.

Tallene stammer fra markedsdata præsenteret af Association of Japanese Animations (AJA) under Tokyo International Film Festival (via Variety). Sammenlignet med året før steg de lokale indtægter i animeindustrien med 2,8 %, mens oversøiske indtægter voksede med hele 26 %. Med store animehits i biograferne i 2025 - som de nye film i serierne Demon Slayer og Chainsaw Man - kan tallet meget vel fortsætte med at stige, når vi ser på næste års data.

Chefredaktøren for rapporten hos AJA, Masahiko Hasegawa, siger, at forskellen mellem det japanske og det internationale marked kun vil blive større. "The overseas market now far exceeds local revenues, and the gap will only widen," sagde han. "Growth today includes bundled contracts that span theatrical, streaming, merchandising, and event rights — not just content distribution."

Den japanske regering har længe brugt anime - sammen med spil, manga og andre medier - som en kerneindustri og har et mål om at tredoble salget af oversøisk indhold inden 2033.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage