Konami ønsker også at omfavne AI-teknologi yderligere

Metal Gear for nylig passeret 65 millioner eksemplarer.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-04

Konami kunne for nylig bekræfte at Metal Gear-serien har passeret 65 millioner eksemplarer, og Silent Hill franchisen viser også imponerende vækst. Det kommer oven i kommende, lovende projekter, og stærke mobilsucceser Yu-Gi-Oh! Master Duel, der har passeret 90 millioner downloads.

Dermed lægger Konami op til en stærk fremtid som mere traditionel spiludvikler- og udgiver, og det bekræfter de også i en pressemeddelelse. Her slår de fast at der er "tilbage" på scenen efter lang tids fravær, hvor hovedfokus blev lagt på Pachinko hasardspil.

Men de slår fast at de, ligesom så mange andre, vil investere mere i AI-baseret spiludvikling i fremtiden. I en pressemeddelelse sendt til Gamereactor står der dette:

"We will continue to take on challenges of the latest innovation by utilizing new technologies such as artificial intelligence (AI,) fifth and sixth generation mobile communications (5G/6G,) virtual and augmented reality (VR/AR,) non-fungible tokens (NFTs) and the metaverse,".

Ja, det fremgår lettere bizart at de i særdeleshed nævner NFT'er, der stort set blev hånet ud af branchen for flere år siden inden AI-boblen opstod.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage