NetEase lukker studie bare to år efter det blev åbnet

Det er ikke engang nok til at komme ordentlig i gang med en spilproduktion.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-04

NetEase lukker studiet Fantastic Pixel Castle - blot to år efter, det blev grundlagt. Studiet lukker officielt den 17. november 2025, og alt tyder på, at hele medarbejderstaben bliver afskediget.

Ifølge studiechef Greg Street på LinkedIn (via Insider Gaming) er der stadig en lille chance for, at studiets spil kan få ny finansiering - og at de dermed kan fortsætte arbejdet - men lige nu handler det først og fremmest om at sikre, at så mange som muligt fra teamet lander godt efter lukningen.

"To the literally dozens of people who reached out trying to help us raise capital, or through introductions to people who could, you humble me. There is still a chance one of them works out, and it really only takes one," skrev Street. "To our supporters at NetEase, thanks for taking a chance on us. For our team, I appreciate you coming with me on this journey, and let us hope we can continue to work together."

Lukningen sker blot få uger efter, at NetEase trak sin finansiering fra Fantastic Pixel Castle. Selvom selskabet angiveligt har været støttende i forsøget på at finde en ny udgiver til studiets projekt, ser det nu ud til, at dørene snart lukker for godt - og at et comeback derfor er usandsynligt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage