I de seneste år har forbrugere måttet vænne sig til tanken om, at det at købe et spil ikke nødvendigvis betyder, at de faktisk ejer det. De dage, hvor alt, man behøvede for at spille, lå på en disk, er for længst forbi - og det betyder, at nogle spil kan blive fjernet fra spillernes bibliotek med meget kort varsel og uden, at de kan gøre ret meget ved det.
Dette emne blev bragt op i det britiske parlament i går, hvor et medlem af Underhuset henviste til spil som Concord, Anthem og The Crew, mens han roste en ny lov, der trådte i kraft tidligere i år. "I know the honourable members will agree that where publishers fail to make the life span of a game clear at the point of sale, they must be held accountable. That's why I welcome the strengthened consumer protections, including the digital markets, competition and consumers act 2024, which came into force earlier this year. This legislation rightly requires traders to provide clear, timely, and accurate information to consumers, including the longevity and functionality of digital products," sagde debatlederen Ben Goldsborough MP (via Eurogamer).
"Gamers still feel the deep sense of personal possession, because they invest more than money. They invest time, effort, imagination, and friendship. When a game shuts down without notice, that investment is lost," tilføjede han.
Den nye lov kræver ganske vist, at udbydere af digitale produkter giver klar og nøjagtig information om deres produkter - men det bliver interessant at se, hvor meget det rent faktisk kommer til at påvirke spilindustrien. Spil er nemlig uforudsigelige. Concord havde for eksempel en flerårig roadmap i støbeskeen, før udviklerne tilsyneladende indså, at de lige så godt kunne sende opdateringer direkte til spillerne via e-mail. Det er med andre ord svært for en udvikler at love, at et spil vil blive understøttet i et bestemt tidsrum - for så risikerer man enten at trække det i langdrag, efter at interessen er dalet, eller at lukke det ned netop som det topper.
Det er dog interessant at se, hvordan lovgivere begynder at få en dybere forståelse af spilindustrien. Vi er ikke helt forbi de dage, hvor spil blev set som et socialt problem, men bevægelsen Stop Killing Games har - i hvert fald i Europa - fået politikere og beslutningstagere til at indse, at forbrugere til tider bliver behandlet urimeligt, når produkter, de har købt, senere bliver taget fra dem.