Hvad er Halo Bootcamp for noget?

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-05-27

Et spil kaldet Bootcamp har fået en aldersmærkning fra den koreanske pendant til PEGI. Eftersom vi ikke er så gode til koreansk, har vi ingen god oversættelse at byde på - men kører man teksten gennem Bing, kan man i det mindste læse at det har noget at gøre med Halo, er en tredjepersonstitel, er PC-relateret og skal spilles online. Skal vi tro Google Translate, kunne det i stedet være relateret til Halo 3 på en eller anden måde.

Vi må sandsynligvis vente og se, men eftersom spillet nu er aldersmærket, bliver det formodentlig snart afsløret. E3 kunne være et godt gæt. Er det måske et free-to-play-spil med Halo-tema?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage