Xbox One er regionslåst

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-05-27

Selvom Microsoft afslørede deres Xbox One i sidste uge, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om konsollen. Hvordan fungerer den med brugte spil? Hvor tit skal den på nettet? Det ved vi endnu ikke. En ting, der dog lader til at være helt sikkert, er hvorvidt konsollen bliver regionslåst eller ej. Svaret er ja, det bliver den.

"Similar to the movie and music industry, games must meet country-specific regulatory guidelines before they are cleared for sale. We will continue to work with our partners to follow these guidelines with Xbox One", siger en Microsoft-repræsentant til Digital Trends.

Det kommer næppe som den store overraskelse, da Xbox 360 heller ikke var regionsfri. Forhåbentlig får vi svar på nogle af de andre åbne spørgsmål i forbindelse med E3-messen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage