Har du lyst til at eje et stykke filmhistorie? Nu har du chancen. Boba Fetts ikoniske blaster fra The Empire Strikes Back vil blive bortauktioneret i begyndelsen af december i London. Men du må hellere medbringe de store penge, for genstanden forventes at indbringe mellem 462.000 og 924.000 dollars - og nogle spekulerer endda i, at prisen kan snige sig over millionen under de rette omstændigheder.
Auktionen afholdes i London, men du kan også byde hjemmefra. Det hele organiseres af Propstore, der er kendt for sine eksklusive salg af dyre og sjældne filmmemorabilia. Ud over Boba Fetts riffel kan man også byde på andre filmklassikere som Will Ferrells elverkostume, hatte fra Indiana Jones and the Temple of Doom og flere kultrekvisitter, der tilsammen gør auktionen til et sandt mekka for samlere.
Vil du have Boba Fetts blaster hængende på din væg?