Ubisofts direktør har nu udtalt sig om de kulturkampe og den kritik, Assassin's Creed Shadows blev mødt med op til lanceringen - og han gør det på en måde, som de fleste andre virksomheder og ledere formentlig ville have undgået.
Under et møde for spilbranchen under Paris Games Week (ifølge Game File) indledte Yves Guillemot sin tale om hele sagen med spørgsmålet: "what happens when a legendary franchise reveals one of its most anticipated experiences? Only to become the game everyone loves to hate?"
Det er en dramatisk indgangsvinkel, men den beskriver faktisk ganske præcist, hvad der skete med Assassin's Creed Shadows. Guillemot afslørede, at Ubisoft i starten blev taget på sengen af den voldsomme modreaktion. Det førte til interne forsinkelser, men den ekstra tid blev brugt på at finpudse spillet - i håbet om, at fans derefter ville tage det til sig og forsvare det mod angrebene.
"We quickly realized that it was a battle, a battle with our fans, to demonstrate that we were, in fact, more of a video game than a message," sagde Guillemot. Om Assassin's Creed Shadows faktisk vandt den kamp, er dog sværere at sige. Spillet toppede ganske vist salgslisterne ved udgivelsen, men ifølge rapporter har det alligevel været en skuffelse sammenlignet med tidligere store Assassin's Creed-titler.
Hvor står du selv i forhold til Assassin's Creed Shadows?