Ape Escape 3 får vinyl fra Cartridge Thunder

Vinylbokssættet lover ren 2000'er-nostalgi spredt over fire smukke blåmarmorerede plader.
Tekst: Marcus Persson
Publiceret 2025-11-06

Vokstroldmændene hos Cartridge Thunder forbereder endnu en retro-udgivelse - et luksuriøst vinylbokssæt med det komplette soundtrack fra Ape Escape 3, den herlige PlayStation 2-klassiker, der nu serveres på fire blåmarmorerede voksfade. Alt kommer samlet i en stor kasse med kunsttryk og andre lækkerier. Med andre ord: perfekt til samlere, der vil abe rundt og genopleve lidt ægte 2000'er-nostalgi.

Men nostalgi er ikke billig, for boksen koster omkring 90 dollars, og udgivelsen er planlagt til første kvartal næste år. Til europæiske kunder anbefales det varmt at besøge Black Screen Records, hvor æsken allerede kan forudbestilles. Som altid er oplaget begrænset - så det gælder om at være hurtig.

Har du gode minder fra Ape Escape 3?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage