Mange gik nok og krydsede fingre for, at spillet ville udkomme i 2025, da Rockstar annoncerede dette, men få troede nok i virkeligheden på det. Derfor var det ikke overraskende, da udgiverne hos Take-Two bekræftede, at det meget ventede spil var blevet skubbet til den 26. maj 2026. Vi fik endda at vide, at endnu en forsinkelse var meget usandsynlig. Oh well...
Rockstar har nu annonceret endnu en forsinkelse, da Grand Theft Auto VI nu er blevet rykket til en udgivelse den 19. november 2026. Holdet siger, at disse seks ekstra måneders udvikling er nødvendige for at polere spillet til det niveau alle forventer.
Det betyder, at vi igen er mere end et år fra at se, om spillet rent faktisk kan leve op til de skyhøje forventninger. Det er også interessant, at det betyder, at Grand Theft Auto VI nu er sat til at blive udgivet på en torsdag i stedet for en tirsdag, noget jeg formoder, at mange arbejdspladser og skoler er glade for at høre.
Hvad tænker du om endnu en forsinkelse af Grand Theft Auto VI? Tror du, at det endda vil kunne blive skubbet ind i 2027?